Ånd – En kropscabaret

Bora Bora viser Helle Bachs (Dadadans) nye forestilling “Ånd – en kropscabaret” Der er uropførsel fra den 17. februar til den. 21. februar.

Det er en poetisk rejse fra åndsliv til åndløs. Ånd og atomer væves sammen til en cabaret, som skildrer de mange betydninger af ordet ‘ånd’. Helle Bach er optaget af vores foranderlige samfundsstrukturer og menneskelige livsbetingelser. Der er fire dansere på scenen sammen med en sprechstallmeister, som guider dig igennem de mentale og fysiske indtryk.

Du kan købe billetter og læse mere om forestillingen her

Reklamer

Det rykker i Dansehallerne

Dansehallerne byder i efteråret op til endnu en omgang Thousand Threads med international dans og koreografi i absolut særklasse. Thousand Threads er et tilbagevendende koncept, hvor Dansehallernes kunstneriske chef Bush Hartshorn udvælger forestillinger, fra ind- og udland, der både er udfordrende og underholdende. Kort sagt, forestillinger, der rykker grænser for, hvordan vi oplever og opfatter dans og koreografi.

I løbet af dette efterår viser Dansehallerne følgende Thousand Threads forestillinger:

 

Bis_JanMartens-AnnavanKooij-0299 (1)

DANS SÅ DET SITRER!
Kavalkade med den unge, fremadstormende belgiske koreograf, danser og performer Jan Martens, som allerede har sat markante aftryk på den internationale dansescene. Nu er han klar i KBH med hele fire forskellige værker over to dage.
I BIS, Sweat Baby Sweat, Ode to Attempt og She was a Visitor får publikum et stærkt og rystende portræt af en 62-årig kvinde, en gåsehudsrammende historie om altopslugende og bindende kærlighed, en humoristisk dekonstruktion af den kreative proces, og om at starte helt forfra igen…
4 x Jan Martens(BE/NL) / Thousand Threads 17 / 5. – 6. nov. 2014

 

The Loose Collective_The Old Testament According to The Loose Collective_© The Loose Collective 1

 

FESTLIG, MUSIKALSK MONTAGE!
Danmarkspremiere på festlig, humorfyldt musikalsk collage med en bevidst utopisk dimension. Det Østrig-baserede kompagni The Loose Collective er både friske, frække og ukonventionelle og har tiltrukket stor international opmærksomhed med deres entusiastiske performance-stil. Der er fuld fart på, med både barokmusik, beatboxing, post-punk og levende vokalharmonier.
The Old Testament According To The Loose Collective (AT) / Thousand Threads 18 / 12. – 13. nov. 2014

 

Teaterpix_DeutingerogPoole

DOBBELT DANMARKSPREMIERE!
JOYRIDE er en nøgen solo, danset af engelske Colin Poole. Til et eklektisk soundtrack, der spænder fra Motown til Hillbilly, bevæger Poole sig på listig og humoristisk vis ind i dialog, der på en gang udfordrer publikum og skitserer og udvisker forskelle.
YOUR MAJESTIES er en tankevækkende engelsk-sproget forelæsningsperformance af duoen Deutinger & Navaridas, som har turneret over hele verden med dette prisbelønnede værk – en fascinerende forelæsnings-performance om krig, fred og håb!
Dobbeltprogram: Joyride / Colin Poole(UK) og Your Majesties / Navaridas(ES)&Deutinger(AT)
Thousand Threads 19 / 11. dec. 2014

 

Alle forestillingerne kan opleves i Dansehallerne, Pasteursvej 20, 1799 KBH V
Billetter kan købes på http://www.teaterbilletter.dk

Oplev tusind dansetråde i København

Thousand threads

Dansehallerne præsenterer et stort internationalt danseprogram i Dansehallerne i København fra den 7. maj til den 31. maj. Det hedder Thousand threads – A special bundle.

Thousand threads er et tilbagevendende koncept, og i år er der flere værker der aldrig før er blevet vist i herhjemme.  Det er i høj grad moderne dans og tør udfordre publikum, dansen og koreografien når det er bedst. Du kan finde info om de enkelte dage her og bestille billetter her.

Li Dinê: Kurdisk Dance

Frisk-komponeret i Aarhus. Li Dinê er kurdisk dance-musik (fra Aarhus) med et folkloristisk strejf. Og ja – de danser en smule. Tjek det ud. Eller er du mere interesseret i musikken, bandet og kurdisk kultur, læs mere om dem her:

Se videoen Newroz på kulturkulturkultur. Om bandet, kurdistan og Aarhus på kulturbloggen fedkunst.wordpress.com. Eller se TV2 Østjylland fra 14. oktober om Li Dinê og deres ukendte succes i Østjylland.