Li Dinê: Kurdisk Dance

Frisk-komponeret i Aarhus. Li Dinê er kurdisk dance-musik (fra Aarhus) med et folkloristisk strejf. Og ja – de danser en smule. Tjek det ud. Eller er du mere interesseret i musikken, bandet og kurdisk kultur, læs mere om dem her:

Se videoen Newroz på kulturkulturkultur. Om bandet, kurdistan og Aarhus på kulturbloggen fedkunst.wordpress.com. Eller se TV2 Østjylland fra 14. oktober om Li Dinê og deres ukendte succes i Østjylland.

Reklamer

New York Magazine anbefaler Aarhus og Bora Bora

New York Magazines webside nymag.com bringer den 8. februar fem sider om Aarhus – spisesteder, oplevelser og overnatning. Og som fremadstormende teater og dansescene er Bora Bora også anbefalet i artiklen! (sammen med ARoS, Godsbanen m fl.) Cool nok! Find Bora Bora her.

20130212-155616.jpg

Tarpgaard = talent

T-erne i Tina Tarpgaard står for to gange talent. Tarpgaard har som en af meget få, vundet to Reumerter for sine forestillinger.
Hun gæster Aarhus og dansescenen Bora Bora den 13., 14. og 15. marts (alle dage klokken 20) og du kan godt glæde dig. Et af hendes karakteristika er efterhånden blevet de interaktive scenografier. (Læs fed teknik!) Du kan læse lidt mere om dobbeltforestillingen And it ends twice (!) her.

20130128-195453.jpg

Pernille Garde med Cirkus of Life i Dansehallerne

Hvis man kan tale om en rising star over mange år, så er det Pernille Garde. I virkeligheden er hun nok ‘bare’ et etableret navn på dansk koreografisk grund og også lidt ud over grænserne.

Hendes nyeste forestilling Cirkus of Life spiller onsdag den 7. november til søndag den 11. november i Dansehallerne i København, og du kan lige så godt gå ind og se den. For Pernille Garde skuffer ikke. Lidt om fristelser, syndefald og andre filosofiske lækkerier for øjnene. Billetter her. Kommer du forbi fredag den 9. er der oven i købet lidt ekstra treat med en efterfølgende debat om stykket. God fornøjelse!

Er det dans – er det teater? Nej det er Mute Comp!

To forestillinger i én. NAGHOL og MARSMALLOW på Bora-Bora i Aarhus.

NAGHOL er navnet på en manddomsprøve på Stillehavsøen Pentecost. I NAGHOL, der skabes til en portugisisk festival i sommeren 2012, dykker Mute Comp. ind i ritualernes verden og belyser forskellige kulturers ritualer – deres betydning og kvaliteter. I MARSHMALLOW iscenesætter Mute Comp. jackass-generationens behov for at gå til det ekstreme for at mærke livet – at blive opfyldt til det maksimale, uanset omkostningerne. Jeg kan godt lide Mute Comp. Måske er de ikke så vilde, som de selv skriver, men de er opfindsomme. Så de er et must for danseinteresserede. Der er god tid, for forestillingen er først den 4. og 5. december 2012. I Aarhus, altså.

Bharatanatyam indtager Odense

Bharatanatyam er en klassisk indisk dans, som er inspireret af skulpturer fra gamler templer i Indien.

Den 20. oktober kan man opleve den knap så mundrette dans blive udført i Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense. Her vil en person danse cirka 10 danse, som alle hører ind under bharatanatyam.

Om man lærer at udtale dansens navn er tvivlsomt, men man vil få en stor oplevelse med sig hjem, og så er det gratis.

 

 

Krykker og bare bryster

Dans er en sjov ting. Det er svært at definere, hvad dans er. Dog kan man sige, at det er en slags rytmisk bevægelse til musik.

Men hvad med kvinder, der smider tøjet, er det dans? Hvad med folk, der balancerer på krykker, er det dans? Hvad hvis man kombinere de to ting? Spørgsmålene er mange, og efter at have set nedenstående video, er de ikke blevet besvaret ….. og så alligevel

http://www.retardo.dk/videos.php?id=1580